Refusionspolitik
1. Fortrydelse og returret
1.1
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt levering til (dog ikke transportøren), får varen fysisk i besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende arbejdsdag.
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bryder plomberingen på nye plomberede plader eller hvis du bryder forseglingen af varer, eller varer der pga sundsheds- og hygiejnemæssige årsager ikke egner sig til at blive returneret.
Sådan virker fortrydelseretten
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder købet. Du kan ringe eller sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder på info@skanderborgvinyl.dk eller tlf. 24898989.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
1.2 Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os på Skanderborg Vinyl, Edelsborgvej 20, 8660 Skanderborg uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Du skal selv betale for returnering af varen. Udgifterne til returnering af varen afhænger af omfang, vægt og valg af omdeler. Varer kan ikke sendes retur pr. efterkrav, uden omdeling eller til en pakkeshop. Benyt venligst ikke DAO, da de ikke leverer til erhvervsadresser.
Du har mulighed for at fortryde dele af et køb, såfremt plomberingen på varen eller varerne ikke er brudt. De almindelige returregler (beskrevet ovenfor) vil finde anvendelse, dog dækker eller refunderer Skanderborg Vinyl ikke portoudgifter i disse sager.
1.3
Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs beløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
1.4
Indpakning
Det er yderst vigtigt at varen er pakket forsvarligt ind når du sender den tilbage. Hvis muligt må du gerne benytte vores oprindelige (intakte) indpakning, som du modtog ordren i.
Hvis ikke den originale indpakning er tilgængelig skal varen helst pakkes ind i pap, så den ikke tager skade under transporten. Det er dit ansvar, at varen ikke bliver skadet ved returnering. Skanderborgvinyl.dk forbeholder sig retten til at refundere beløbet forholdsmæssigt ved modtagelse af skadede eller brugte varer.